Skrevet af Maria Houe, spirituel psykolog (autoriseret, klinisk psykolog)
Vi ved efterhånden meget om mennesket. Psykologien har gennem mange år givet os en stor viden om tanker, følelser, relationer, traumer og menneskelig udvikling. Vi har udviklet mange gode metoder til at forstå, hvad der sker i os, når livet bliver svært, og til at hjælpe mennesker med at få det bedre.
Alligevel er der et helt grundlæggende spørgsmål, som vi stadig ikke har et entydigt svar på: Hvad er bevidsthed egentlig?
Den traditionelle forståelse tager ofte udgangspunkt i, at bevidstheden er knyttet til hjernen og kroppen. Men hvad nu hvis bevidstheden rækker længere end det? Kan den eksistere på måder, vi endnu ikke forstår, og kan vi være i kontakt med noget, som ligger uden for vores almindelige sanser?
Det er spørgsmål, jeg selv har været optaget af gennem mange år. Jeg begyndte ikke med en bestemt overbevisning om, hvordan verden hænger sammen. Tværtimod har jeg gennem mit arbejde og mine egne erfaringer bevæget mig fra en mere traditionel psykologisk forståelse til i dag at være overbevist om, at menneskets bevidsthed rummer mere, end vi hidtil har haft blik for.
Når erfaringer udfordrer vores forståelse
Noget af det, der har haft størst betydning for min egen udvikling, er arbejdet med afdødekontakt og clairvoyance.
Jeg har gennem mange år siddet sammen med mennesker og modtaget information, som jeg ikke selv kunne se, hvordan jeg skulle have adgang til gennem almindelige sanser eller forhåndsviden. Når det sker igen og igen, bliver det efterhånden svært bare at afskrive det som en enkelt mærkelig oplevelse.
En af de oplevelser, der har gjort særligt indtryk på mig, fandt sted, da jeg øvede mig i afdøde kontakt med en veninde. Jeg fik en oplevelse af kontakt med hendes morfar, og på et tidspunkt kom der et billede til mig af, at han gerne ville ryge pibe sammen med hende. Jeg fortalte hende det, men det gav ikke mening for hende. Hendes morfar havde, så vidt hun vidste, ikke røget pibe, så vi afsluttede kontakten uden at tillægge det nogen særlig betydning.
Efterfølgende talte hun med sin mor, som fortalte, at der faktisk havde været en stående joke i familien om, at hendes morfar altid gerne ville have kvinderne til at ryge pibe med ham. Han havde røget pibe tidligere i sit liv, men han var stoppet igen. Familien havde stadig en samling af hans piber, som blev givet videre i familien.
Min veninde kendte ikke denne historie, og jeg kendte den naturligvis heller ikke.
Jeg kan ikke forklare, hvordan den information kom til mig.
For mig er det ikke et bevis på en bestemt forklaring på, hvad der skete. Men det er en oplevelse, jeg må tage alvorligt, fordi den udfordrede min egen forståelse af, hvad der er muligt for menneskets bevidsthed. Og det er især mængden af den slags erfaringer gennem mange år, der har flyttet mig.
Jeg er blevet sikker på, at der er mere. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad det mere er.
Forskningen stiller også spørgsmål
Mine egne erfaringer er selvfølgelig ikke det samme som videnskabelig dokumentation. Derfor er jeg også optaget af den forskning, der undersøger fænomener, som udfordrer vores almindelige forståelse af bevidstheden.
En af de artikler, jeg selv har været optaget af, er psykologen Etzel Cardeñas gennemgang fra 2018 af den eksperimentelle forskning i parapsykologiske fænomener.
Han gennemgår blandt andet forskning og nyere meta-analyser inden for telepati, clairvoyance og precognition. Hans samlede vurdering er, at forskningen på tværs af disse områder giver statistisk signifikant støtte til, at parapsykologiske fænomener er reelle, og at resultaterne ikke uden videre kan forklares med eksempelvis tilfældigheder, svindel eller almindelige metodiske problemer.
Forskningen er omdiskuteret, og der findes ikke en fælles videnskabelig forklaring på, hvad sådanne fænomener i givet fald skyldes. Det er heller ikke mit formål med denne artikel at afgøre den videnskabelige diskussion.
Det, der interesserer mig, er det spørgsmål, som ligger bag den: Hvis der findes fænomener, som vores nuværende modeller har svært ved at forklare, hvad fortæller det os så om mennesket og om bevidsthed?
Det får mig til at stille spørgsmålet, om vi måske endnu kun forstår en del af, hvad menneskelig bevidsthed er og kan. Ikke fordi alt, mennesker oplever, nødvendigvis har en spirituel forklaring, men fordi vores viden om bevidstheden stadig er begrænset.
Når livet føles forbundet
En anden del af mine egne erfaringer har været det, Carl Gustav Jung kaldte synkronicitet.
Begrebet beskriver meningsfulde sammenfald, hvor begivenheder ikke nødvendigvis har en synlig årsagssammenhæng, men alligevel opleves som forbundne gennem den betydning, de har for den, der oplever dem.
Jeg har oplevet mange synkroniciteter gennem mit liv. De har haft betydning for mig, fordi de over tid har givet mig en oplevelse af, at mine tanker og min bevidsthed måske ikke står alene, men indgår i en større sammenhæng.
Da jeg arbejdede på Center for Voldtægtsofre, havde jeg en aften meget travlt. Jeg var den sidste på arbejde og skulle lukke centeret ned, og jeg kunne mærke, at min puls var høj, mens jeg gik og tænkte på alt det, jeg skulle nå i den kommende uge. Da jeg gik hen for at slukke radioen i venteværelset, spillede Bob Marley Don’t worry about a thing, ’cause every little thing gonna be alright. Det var bare en sang i radioen, men i situationen oplevede jeg den som en direkte henvendelse til mig. Som en lille påmindelse om, at jeg kunne slippe bekymringen.
En morgen for 9 år siden gik jeg og tænkte på, at det kunne være dejligt at tage til Disneyland med min familie. Samtidig overvejede jeg at sige mit arbejde op, og jeg vidste, at økonomien derefter ville blive mere begrænset, hvorfor jeg hurtigt slap tanken om Disneyland igen.
Tankerne vendte tilbage til det arbejde, jeg ville sige op samme dag, og jeg bad universet om et tegn på, om det var den rigtige beslutning.
Samme morgen var min cykel punkteret, så jeg tog bilen på arbejde. Da jeg tændte radioen, hørte jeg om en konkurrence, hvor man kunne vinde billetter til Disneyland for en familie.
Jeg meldte mig til konkurrencen og vandt.
Jeg ved godt, at begge oplevelser kan forstås som tilfældigheder. Det ændrer ikke på, at de for mig har været med til at forme en oplevelse af, at der findes en større sammenhæng, som jeg selv er en del af.
Sjælen som en del af mennesket
I dag forstår jeg den større bevidsthed som det, jeg også kalder sjælen.
Det er den del af mennesket, som jeg oplever rækker ud over personligheden, vores livshistorie og de mønstre, vi har udviklet gennem livet. Jeg oplever ikke sjælen som noget, vi skal skabe eller opnå, men som en del af os, vi kan få mere eller mindre kontakt med.
Når kontakten til den del af os bliver stærkere, oplever jeg ofte mere klarhed, mening, kærlighed og en fornemmelse af at være forbundet med noget større end mig selv. Det er også her, jeg mener, at mennesket kan finde en form for indre vejledning, som ikke kun kommer fra vores tænkning og vores erfaringer.
Det betyder ikke, at vi skal vende ryggen til vores personlighed eller vores psykologiske liv. Tværtimod. Vi har brug for vores psykologiske forståelse for at kunne arbejde med de mønstre, forsvar og erfaringer, som livet har givet os. Men jeg ser ikke disse dele som hele mennesket. For mig er de en del af det menneskelige liv, som sjælen lever igennem.
Det perspektiv har ændret meget i min måde at være psykolog på.
Når spiritualiteten kommer med ind i terapirummet
Jeg oplever indimellem at modtage information om mennesker, som de ikke selv har fortalt mig.
I mit terapeutiske arbejde betragter jeg ikke den slags information som en sandhed om klienten, men som en mulig åbning for noget, vi sammen kan undersøge.
Hvis jeg får en fornemmelse af noget, kan jeg stille et spørgsmål og lade klienten mærke efter, om det giver mening for dem. Det kan være, at det gør. Det kan også være, at det ikke gør. På den måde bliver intuitionen et muligt perspektiv i terapien, som klienten selv kan tage stilling til.
Det samme gælder, når mennesker fortæller mig om spirituelle oplevelser. Jeg behøver ikke vide, hvad oplevelsen objektivt set var, for at kunne være nysgerrig på den sammen med klienten. Hvad oplevede du? Hvad betød det for dig? Hvad gør det ved din måde at se dig selv og dit liv på?
For nogle mennesker kan kontakten til en spirituel dimension være en vigtig kilde til mening og støtte, særligt når livet bliver svært. Min egen oplevelse er, at mennesker, der på en eller anden måde føler sig forbundet med noget større end dem selv, ofte kan stå anderledes i livskriser. Ikke fordi de ikke lider, men fordi de ikke oplever, at de står helt alene med lidelsen.
Det er en vigtig del af mit arbejde som psykolog: at hjælpe mennesker med at finde deres vej ud af lidelse og hen imod et liv med mere mening, kærlighed og glæde. Hvis kontakten til sjælen og den større bevidsthed kan være en del af den vej for det enkelte menneske, synes jeg, at den skal have lov til at være med.
En psykologi med plads til det, vi endnu ikke forstår
For mig er spirituel psykologi derfor ikke et alternativ til psykologien, men en udvidelse af den. Den psykologiske faglighed er stadig en vigtig forankring, men mennesket behøver ikke begrænses til det, vi allerede har sprog og metoder til at beskrive.
Jeg ønsker en psykologi, hvor der er plads til både det, vi ved, og det, vi endnu ikke forstår. Hvor vi kan arbejde med traumer, relationer, tanker, følelser og nervesystemet og samtidig tage menneskers eksistentielle og spirituelle erfaringer alvorligt.
Det kræver ikke, at psykologen har svar på alt. Og det kræver ikke, at klienten tror på det samme som psykologen. Det kræver først og fremmest, at der er plads til at undersøge det, der faktisk er en del af menneskets oplevelse.
For jeg tror, at mennesket er større, end vi traditionelt har forstået det.
Jeg tror, at bevidstheden rækker længere, end vi endnu kan forklare, og at vi som mennesker har en dybere forbindelse til os selv, til hinanden og til noget større, end vores almindelige bevidsthed giver os adgang til.
Det er jeg ikke længere i tvivl om. Men jeg er stadig nysgerrig på, hvad det egentlig betyder.
Jeg er blevet sikker på, at der er mere. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad det mere er.
Og måske er det netop et godt sted at stå. Med både overbevisning og ydmyghed. Med det, vi allerede ved, og med en åbenhed over for det, vi endnu ikke har forstået.
Læs videre
Hvis du har lyst til selv at læse den forskning, der inspirerede nogle af mine refleksioner, kan du finde Etzel Cardeñas artikel her:
Cardeña, E. (2018). The Experimental Evidence for Parapsychological Phenomena: A Review. American Psychologist, 73(5), 663–677.
